Fodbold

Håndbold

Gymnastik

Fitness

Tilskud til sport

Badminton

Krolf

Yoga

Petanque

Løb og Gå

Havkajak

Senioridræt

Motion & Sundhed

Bordtennis - på vej

Har du lyst til at spille bordtennis – så kig forbi. Vi starter et nyt hold, hvor alle aldre kan være med. Fokus er på hygge, fællesskab og en god kamp over bordet.

Hver torsdag kl. 18.30 – 20.30. Korshøjskolens festsal
Første gang torsdag d. 3. september 2026

Du skal bare møde op – vi prøver det af og ser, om der er basis for et fast bordtennistilbud.

Gratis opstart frem til 1. december 2026. Herefter koster det 450 kr. for perioden frem til 31. marts 2027.

Multisport for seniorer - på vej

Én aktivitet? Nej tak – vi prøver lidt af det hele! Til multisport handler det om bevægelse, grin, fællesskab og kaffe bagefter. Vi skifter mellem forskellige aktiviteter, så alle kan være med – uanset erfaring og niveau.

Funktionel træning… og meget mere.

Her handler det ikke om at vinde – men om at være aktiv sammen og have det sjovt. Tag indendørsskoene med og mød op – måske finder du din nye yndlingsaktivitet.

Hver fredag kl. 10.00 – 12.00. Korshøjskolenhallen.
Første gang fredag d. 18. september 2026.

Fredag d. 18. september holder vi informationsmøde om forløbet og vores tilbud. Herefter introforløb i samarbejde med DGI over 3 fredage: 25/9, 2/10 og 9/10.

Du skal bare møde op – vi prøver det af og ser, om der er basis for et fast hold.

Gratis opstart frem til 1. december 2026. Herefter koster det 450 kr. for perioden frem til 31. marts 2027.

Mini & Mig - på vej

Barselstræning for mødre – bevægelse, fællesskab og tid til dig

Er du på barsel, og har du lyst til at komme ud, få rørt kroppen og møde andre mødre i lokalområdet?

Så er Mini & Mig måske noget for dig. Her træner I uden instruktør (med mindre vi finder en) men sammen i et trygt og hyggeligt miljø, hvor der selvfølgelig er plads til babytæpper, grin og små pauser undervejs.

Baby er med på sidelinjen – og træningen tilpasses, så alle kan være med.

Hver onsdag kl. 10.15 – 11.15. Motionsrummet (ikke fitnesslokalet) i Korshøjhallen. Første gang onsdag d. 2. september 2026.
Der er mulighed for at bruge hallen efter behov, men deles med senior gymnastikdamer.

Du behøver ikke være i topform eller have trænet før – det vigtigste er at komme afsted og få en god time sammen med andre.

Tag din baby med og bliv en del af et hyggeligt fællesskab med andre mødre.

Efter træniningen er I velkommen til at gå i hallens cafeteria.

Der er plads til 10 mødre + børn på holdet.

Gratis opstart frem til 1. december 2026. Herefter koster det 450 kr. for perioden frem til 31. marts 2027.