Løb & Gå –

en del af Motion For Livet

Løb og Gå – Motion For Livet

SMIFF09’s løbe- og gåfællesskab for voksne motionister i hele Landsbyklyngen Kronjylland. Hos os handler det først og fremmest om fællesskab, bevægelse og gode oplevelser – ikke om tempo og præstation. Her er plads til både dig, der går, dig der løber, og dig der gerne vil i gang igen.

Vi mødes til fælles ture med udgangspunkt i Korshøjhallen og på skift rundt i klyngens landsbyer. Træningen starter altid med tid til at hilse på hinanden og fælles opvarmning før vi går eller løber afsted i mindre grupper efter niveau, og nogle gange en kop kaffe før/efter turene.

Vi er også et socialt fællesskab. Derfor lægger vi vægt på hyggen før og efter turene, fælles arrangementer i løbet af året og mulighed for at deltage sammen i motionsløb eller events for dem, der har lyst.

Er du på facebook – så kig forbi gruppen “SMIFF09 Gå og løbeklub”

Sæsonstart 2026 – Vi starter sæsonen tirsdag d. 3. marts kl. 17.30 fra Korshøjhallen.

Der er ruter for alle – fra One Mile (1,6 km) og længere gå- og løberuter. Alle kan være med uanset niveau. Mød gerne 15-30 min før til en snak, evt. kaffe og fælles opvarmning.

Tag gerne en ven med – vi glæder os til at se jer!

Fællestræning: (Oftest fra Korshøjhallen)

Tirsdag – afgang kl. 17.30

Torsdag – afgang kl. 17.30

Den første lørdag hver måned  – afgang kl. 9.00. Her er der rundstykker og kaffe efter turen.

Frem til d. 1. maj er det gratis at deltage – herefter er der et årligt medlemskontingent på 250 kr. 

Kontakt: jhls.foreningsudvikler@outlook.dk

Tovholdere: På vej – tlf: xxxxxxxx

Kommunikation: På vej

Aktiviteter:

Løbeskole:

 

Vi arbejder desuden med:

  • etablering af lokale one-mile ruter

  • løbeskole for nye deltagere

  • månedlige fællesture med socialt samvær

  • fælles deltagelse i motionsløb